Kognitiv rehabilitering

"Livskvalitet er ikke noget man får - men noget, man selv skaber"

Vores erfaring er, at mennesker, der forstår deres vanskeligheder, har bedre effekt af undervisningen. Derfor er formålet med dette kursus, at du i samarbejde med os og eventuelle pårørende, får øget selvindsigt og afklaring af egen situation. Med denne indsigt får du inspiration og vejledning til at leve et aktivt og indholdsrigt liv, med de ændrede livsvilkår.

Vi arbejder med sprog og kognitiv træning med udgangspunkt i dine specifikke vanskeligheder.

Undervisningen indeholder teoretiske, sociale, praktiske, kreative, musiske samt fysiske aktiviteter, som alle tilrettelægges, så de opvejer for netop de funktionsnedsættelser, du har.

Læs vores folder om undervisning for hjerneskadede.

Læs om, hvordan vi kan hjælpe med udredning af behov for kognitive hjælpemidler.