HjerneVærket

HjerneVærket tilbyder afklaring af borgere med erhvervet hjerneskade i forhold til fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Vi har et tæt samarbejde med sagsbehandlere, bostøtter, trænende terapeuter og forløbskoordinatorer omkring den enkelte borger.

Henvisning til HjerneVærket foregår gennem borgerens hjemkommune.

HjerneVærket er en integreret del af CKUV’s samlede aktiviteter med arbejdspladser opdelt i tre teams:

• Kontor 
• Køkken - Bageri
• Service-enhed
• Piccoline

I de fire teams er der ansat personale med bred faglig viden.

Arbejdsopgaverne, der løses i de enkelte teams, bidrager til CKUV’s samlede drift og produktion. Ved arbejdet i de enkelte teams er der mulighed for at blive afprøvet i forskellige arbejdsfunktioner.

Som udgangspunkt er borgeren tilknyttet ét team. Det er muligt at skifte team i forløbet eller være tilknyttet flere teams samtidig.

Ved forløbets begyndelse i HjerneVærket bliver ressourcer og skånehensyn afdækket sammen med borgeren og sagsbehandler. Der vil løbende under forløbet blive aftalt opfølgningsmøder efter aftale med sagsbehandler.

HjerneVærket udarbejder skriftlig dokumentation, som er målrettet det enkelte afklarings- og udviklingsforløb. Den skriftlige dokumentation vil altid blive gennemgået sammen med borgeren, inden det udleveres til sagsbehandler.

For yderligere information kontakt venligst ergoterapeut Lise Chemnitz på telefon 4193 7509

Læs vores pjece: HjerneVærket